Det er ikke kun i Europa Ready Cash-blodet slår igennem – i nattens Kindergarten Series for 2-åringer havde en af afdelingerne Face Time Bourbon-på de to førstepladser og en anden afdeling vandtes af en svenskfødt 2-åring med Ready Cash som morfar!

Lisa Photo
Nu ser det ud til at kombinationen i avlen mellem den europæiske traver og den amerikanske traver også er ved at slå igen i USA.
Det er ikke mange år siden det ville være utopi at forestille sig at et løb for 2-åringer på The Meadowlands skulle domineres af to afkom efter en hingst opstaldet i Frankrig og at en svenskfødt 2-åring også vinder løb.
Winter Soldier og Flying Kronos er de to Face Time Bourbon-sønner, der var et og to i en afdeling af Kindergarten Series.
Winter Soldier, trænes af Tony Alagna, debuterede med sejr i aftenens hurtigste tid 1.10.7 med Andy McCarthy i sulkyen foran svenskfødte Flying Kronos med Åke Svanstedt i 1.10.8.
Winter Soldier kostede 140.000 dollars som åring og er moderens første afkom.

En anden svenskfødt 2-åring Tony Adams, der er efter Muscle Hill – Dreamgirl Hornline v. Ready Cash, debuterede med sejr for Åke Svanstedt i 1.12.1 kort foran Carrera Hoping (Bar Hopping) med Yannick Gingras (Nancy Takter).
Og mere Face Time Bourbon.
I dagens qualifiers på The Meadowlands var en af vinderne den svenske 3-åring Collector (Face Time Bourbon), der trænes af Marcus Melander. Den vandt i 1.11.2.
Collector debuterede i år med sejr, men har siden være slettet på grund af sygdom. Nu er den klar igen.
