Rambo slog knock out
Efter at have startet 34 gange lykkedes det onsdag eftermiddag den for 6-årige Rambo Quiuck at komme først over stregen. Det skete på NKI Racing Arena i Aalborg, hvor den vandt for træner Kaj Westergaard til 40 gange pengene. Den sejr slog mange V5-spillere ud.
Rambo Quick (New Quick) leverede en meget stærkt præstation fra dødens, hvor den på de sidste meter fik kæmpet sig forbi 15:10-favoritten Sequenzer med Knud Mønster og sejrede med en halv længde i 1.15.5a/2100 m.
– Jeg troede slet ikke på at vi havde nogen chance i dag, og da vi tilmed havnede i dødens, så håbede jeg blot på, at vi kunne få en præmie med hjem, fortæller Kaj Westergaard.
– Men midt i opløbet kunne jeg se, at Mønsters hest havde problemer, og jeg fik så trukket både vat og norsk hovedlag på Rambo Quick og så vandt vi, siger Kaj Westergaard.
– Det er egentlig synd, at hesten ikke har vundet tidligere, for han har gået flere gode løb, men har manglet det fornødne held, fortsætter Kaj Westergaard.
– Rambo Quick har også et specielt temperament – den er jo efter New Quick, og i voltestart er den ret umulig. Derfor måtte vi have den en tur i prøveløb her i august.
– I samråd med ejeren besluttede jeg, at vi ville køre den uden check, og det ser ud til at virke godt for den, Men den skal udelukkende starte i autostart fremover, siger Kaj Westergaard.
Rambo Quick vandt i 3. afdeling og reducerede antallet af kuponer til 41 fra 816.
Af de 14 overlevede de 38 både 4. afdeling som Recon vandt med Jeppe Juel og 5. afdeling som Quantum Doubleleap vandt for Mads Petersen. V5 gevinsten blev på 12.823 kroner.