TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Raffin og de danske hopper

af | 7. feb 2019 | Nyheder

Eric Raffin er kommet forrygende fra start på Vincennes i år, og sidder i eftermiddag bag favoritten i Quintet-løb, men han udfordres af to danske hopper!

Eric Raffin

36 sejre har Eric Raffin allerede vundet i år i Paris (monté/sulky), og i eftermiddagens 1. løb på Vincennes, der er dagens Quintet-løb, sidder han bag favoritten Class de Loriol.

Den har ganske vist haft lidt svært ved at komme først over stregen – den har faktisk ikke sejret siden den 25. december 2017.

Men kapaciteten er høj.

Class de Loriol (Ready Cash) udfordres i eftermiddag af bl.a. to danske hopper, 1 Well done La Marc med Franck Ouvrie og Tooltime med Björn Goop – Goop træner også Well done la Marc.

Begge danske hopper nævnes med gode chancer for en topplacering af franske eksperter, selv om de på penge ikke er særligt godt inde i løbet.

Eric Raffin er som nævnt kommet forrygende fra start i år, og har i sulky-løb alene vundet 27 sejre i 150 starter.

Han følges af Franck Nivard med 20 sejre i 122 starter og Jean Michel Bazire med 17 sejre i 77 starter.