TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Provinsen styrer!

af | Nyheder

Dansk Trav Derby 2015 er ikke kun en individuel kamp om sejren i dansk travsports største nationale travløb, men en ekstra dimension er føjet til i år, idet 11 ud af feltets 12 heste kommer fra enten Aalborg eller Skive, så der bliver nærmest tale om en veritabel bykamp!

Provinsen styrer i dansk travsport.

Det må stå helt klart efter Derbyprøverne på Charlottenlund Travbane søndag eftermiddag.

11 ud af de 12 heste, der er kvalificerede til start i Dansk Trav Derby kommer enten fra Aalborg eller Skive.

Derbyets storfavorit, instin Sisa med Jan Dahlgaard er fra Skive. Fører er feltet an ud på sidste omgang i søndagens Derbyprøve

Derbyets storfavorit, Winston Sisa med Jan Dahlgaard er fra Skive. Fører her feltet an ud på sidste omgang i søndagens Derbyprøve

Halvdelen  af feltet på 12 trænes af Aalborg-trænere, mens fem derbydeltagere trænes i Skive.

Den 12. og sidste hest i Derbyfeltet trænes i den svenske by, Bollnäs, der ligger cirka 250 kilometer nord for Stockholm!

Aalborg-træneren Gordon Dahl sender tre heste til start og hans kollega, Peter Jensen har to heste i derby-feltet.

Dermed har Gordon Dahl en teoretisk mulighed for at gentage sin bedrift fra 2001, hvor han trænede de tre første heste over mål – dengang havde han også en fjerde hest med i feltet, og den blev nummer fem!

For landets hovedstadsbane – og hjemmebanen for Dansk Trav Derby, Charlottenlund Travbane- er det første gang i historien, at der ikke er en lokalt-trænet hest med i derbyet!!

Vivo Torkdahl med Steen Juul var tæt på, men sad fast på en fjerdeplads over mål med kræfter i behold.

Her er de 12 derbyheste :

Winston Sisa – træner: Jan Dahlgaard, Skive
Viking Olympic – træner: Christian Lindhardt, Skive
Wishing Boy  – træner: Gordon Dahl, Aalborg
Wega Vang  – træner: Peter Jensen, Aalborg
Winwin Boy – træner: Christian Lindhardt, Skive
Walt Disney  – træner: Peter Jensen, Aalborg
United K K  – træner: Gordon Dahl, Aalborg
White Russian – træner: Flemming Jensen, Aalborg
Watch Me Boy  – træner: Jan Friis, Aalborg
Wizard Simoni  – træner: Thomas Lönn, Bollnäs, Sverige
Unik Tamsen træner – : Gordon Dahl, Aalborg
Uha Uha De Hess – træner: Knud Mønster, Aalborg

Whisper Line med Peter Untersteiner henviser Ups Simoni med Nicolaj Andersen til andenpladsen.

8 Whisper Line med Peter Untersteiner henviser  2 Ups Simoni med Nicolaj Andersen til andenpladsen.

I Dansk Hoppe Derby er det Halmstad-træneren Peter Untersteiner, der kommer til at dominere startlisten, idet han kvalificerede tre heste til start.

Her reddede Ups Simoni med Nicolaj Andersen, den lokale ære ved at kvalificere sig til Hoppe Derbyet på en fin andenplads bag forhåndsfavoritten Whisper Line.

Var det ikke sket havde nedturen været total for hovedstadsbanen.

Her er de 12 heste til Dansk Hoppe Derby

Whisper Line  – træner: Peter Untersteiner, Halmstad
Viol Siem  – træner: Henrik Lønborg, Aarhus
Ultimate Wine  – træner: Peter Untersteiner, Halmstad
Vika Mosebo  – træner: Anders Nielsen, Billund
Ups Simoni  – træner: Nicolaj Andersen, Charlottenlund
Wendy P P  – træner: Per Kristiansen, Aalborg
Verona Mile  – træner: Flemming Jensen, Aalborg
Wannabe  – træner: Peter Untersteiner, Halmstad
Victoria Sisa  – træner: Flemming Ankerdal, Billund
Vega Østervang  – træner: Roger Allercrantz,Jägersro
Verify Dust  – træner: Peter Jensen, Aalborg
Vang  – træner: Peter Jensen, Aalborg