TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Propulsion er tilbage

af | Nyheder

Daniel Redén-trænede Propulsion er tilbage i rampelyset og vandt torsdag aften en sikker sejr på Gävle.

Propulsion med Ôrjan Kihlström er tilbage. Arkivfoto Kanal 75

Efter en løbspause siden tredjepladsen i Prix de France på Vincennes den 11. februar startede Propulsion med Ôrjan Kihlström torsdag aften i et hurtigklasse-løb over 2140 meter auto på Gävle.

Ikke uventet var Propulsion (Muscle Hill) spillet ned til et Tarok-odds – 1.02 som vinder, mens han gav 1.01 i plads!

I løbet sad Propulsion i dødens på den førende Francis du Gull med Erik Lindegren, men ind i opløbet fik han marchordre og trak fra til let sejr i 1.12.1, mens French Laundry med Ulf Ohlsson besatte andenpladsen i 1.12.6.

-Han kendtes fin – det var en dejlig fornemmelse at køre ham, og han har givet brug for dette løb, sagde Ôrjan Kihlström efter løbet.

Propulsion, der startede med fire sko på, matches mod Elitloppet og skal have en start mere inden da.