TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prøveløb med limousinestart

af | Nyheder

I dag var det træningscampen Magical Acres’ tur til at arrangere qualifiers – prøve- og rutineløb. Der blev kørt ni af slagsen, og man må konstatere, at de startedes med stil.

Magical er en af fem store tilbageværende træningscamper i det centrale New Jersey. Forledes kørtes der qualifiers på Gateway Farm, og i dag var det Magical Acres, som stod for værtskabet.

Farmen blev i sin tid bygget op af den legendariske træner Chuck Sylvester, ham som trænede Mack Lobell og Pine Chip, og i dag er australieren Noel Daley den mest navnkundige træner på Magical Acres. Elitloppstoeren Mr. Muscleman og den danskejede Hambletonianvinder Broad Bahn trænedes på farmen.

Der kørtes ni qualifiers i løbet af formiddagen. Otte af dem var for 2-årige heste, og fem af disse var for travere. Desuden kørtes en blandet qualifier for ældre heste med begge gangarter, trav og pasgang.

Løbene startede med en noget usædvanlig startvogn, idet denne er en ombygget limousine! Den første travqualifier vandtes af Jonas Czernyson-trænede Bold and Beautiful (hp. v. Muscle Hill), som kørtes af David Miller. Tiden var 1:16.2a.

Den næste var for hingste og vallakker og vandtes af Nik Drennan-trænede Robertsin (Muscle Hill) for George Brennan. I dette løb var danske Kasper Foget anden med Trixton-sønnen Senna, som hans chef Per Engblom træner. Det var blot en næse, som skilte Robertsin og Senna ad, og de travede samme tid 1:15.1a.

I næste qualifier var det atter de unge hopper, som var ude, og her fik vi se dagens suverænt hurtigste tid af Father Patrick-datteren Vogue, som for David Miller travede 1:13.7a. Per Engblom træner,

Chapter Seven-sønnen Tanglewind Road vandt sin qualifier I 1:16.1a kørt af Dexter Dunn for træner Scott Petherick. Den var hoved og hals før Per Engblom-trænede Snow Thunder (Credit Winner), som Kasper Foget kørte i samme tid.

Kasper Foget var også med i den sidste toårsqualifier. Han kørte den Per Engblom-trænede hoppe Whistle A Song (Muscle Hill), som var tredje og sidst i mål i tiden 1:15.2a, kun en længde efter førstehesten Lady Montague (Cantab Hall), som Scott Zeron kørte for træner Paula Wellwood i 1:15.1a hoved og hals før Trond Smedshammers Below the Zone (Father Patrick) i samme tid.