TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Prix Cornulier-revanche på Vincennes

af | 1. feb 2026 | Nyheder

Som sulkysporten har  sit revancheløb for Prix d’Amerique i Prix de France har montésporten sit i Prix de l’ile de France, der rides i eftermiddag på Vincennes.

Vinderen af Prix de Cornulier, Iguski Sautonne står dog over i eftermiddag og skal i stedet starte næste søndag i Prix de France!

Men ellers er de der igen – hestene fra Prix de Cornulier J. L. C. Dersoir, der var nummer to, vandt l’Ile de France i fjor og ved den lejlighed satte hun løbsrekord med 1.09.6/2175 m – det var samtidig en tangering af verdensrekorden for en montéhest.

Ina du Rib med J L C Dersoir, der er en af favoritterne i eftermiddagens storløb på Vincennes, Foto Le Trot

Ina du Rib udfordres bl.a. af Cornulier-favoritten Jeroboam d’Erable med Damien Bonne, der sluttede på en tredjeplads.

I feltet er også Panamera Racings delejede Keengame med Anthony Barrier, der satte sin chancer over styr ved galop i Cornulier.

Dagens distance passer hende nok også bedre, og hun er ikke helt væk!

Løbet, der er et Gruppe 1-løb og har en samlet præmiesum på 200.000 Euro rides klokken 15.15.

Prix de l’Ile de France er 1. afdeling i ATG/Bet25s V4-spil.

Og forresten!

I 1984 vandt danske Ejnar Vogt Prix de l’ile de France som den første udenlandske hest – siden har kun to andre – begge svenske heste – vundet løbet , nemlig Västerbo Daylight og Hot Tub.