TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Pacerblod i svenske derbyfavoritter

af | Nyheder

Fem af eftermiddagens deltagere i Svenskt Trav Derby har pacerblod i sig – fire på fadersiden -én på modersiden!

Er en krydsning mellem trav og pace nu den nye opskrift på succes inden for travsporten?

Når Svenskt Trav derby i eftermiddag køres på Jägersro er fem af feltets 12 deltagere repræsentanter for et avlskryds mellem trav og pace.

Fire af deltagerne har Googoo Gaagaa som fader – denne har en pacer som fader – men enkelt har en ren pacerhoppe som moder.

Hail Mary. Foto Kanal 75

Og blandt de fem er der fremtrædende kandidater til sejren som 1 Hail Mary  (Googoo Gaagaa) med Robert Bergh  og 8 Don Fanucci Zet (Hard Livin med pacermoder) med Ôrjan Kihlström.

De tre øvrige Googoo Gaagaa-afkom i derbyet er 5 Power med Per Lennartsson, der er Ã¥rgangens mest vindende og bestemt heller ikke er uden vinderchance, 6 Usain  Töll med Wim paal og 11 Bythebook med Ulf Ohlsson.

Vi noterer endvidere, at otte af de 12 deltagere er faldet efter hingste, der ikke var opstaldet i Sverige da hoppen blev insemineret.

Udover Googoo Gaagaa er det Bold Eagle og Muscle Mass, der hver har to afkom i derbyet.

Muscle Mass fik jo en derbyvinder i Finland lørdag.

I Svenskt Trav Derby, der køres som 11. løb med start klokken 16.59, er der en førstepræmie på 2 millioner SEK, der fordobles – akkurat som derbyets øvrige præmier – hvis hesten er tilmeldt Premiechancen.

Kun Usain Töll er ikke tilmeldt Premiechancen.

I Derbystoet – det svenske Hoppe Derby – er førstepræmien på 1 mio. SEK og her er ingen deltagere med pacerblod i den nære familie.

7 af de 12 deltagere er efter udenlandskopstaldede hingste, men ikke storfavoritten 3 Diana Zet, der er efter Hard Livin, hvis moder Affinity i flere år var ejet af Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust.

Samtlige deltagere i Derbystoet er tilmeldt Premiechancen.

Der er ikke meget dansk på den svenske derbydag.

Ken Ecce kører to heste for Tomas Malmqvist.

I 1. løb den 2-årige 5 Icelander (Uriel Speed), der vandt sikkert forrige fredag på Lunden, samt i 4. løb 5 Hector Eck (Look de Star).

I det store amatørløb, K G Bertmarks Minne – 10. løb . har Bjarke Haagensen fået chancen bag den tyske sejrssluger, 6 Larsson (Repeat Love), der er blandt favoritterne.

Der er V75-spil på Jägersros derbydag. Spillet indledes med 6. løb, start klokken 15.00.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her