TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Odense: Steen Juul champion i sidste start

af | 21. dec 2024 | Nyheder

Frem til starten af 6. løb på Fyens Væddeløbsbane lå Birger Jørgensen til at vinde trænerchampionatet – i kraft af flere andenpladser end Steen Juul. Men så slog legenden tilbage!

I de sidste fire starter som Illustrious One havde haft inden dagens start i 6. løb på Fyens Væddeløbsbane var hoppen endt uplaceret.

Det var altså ikke umiddelbart en god chance, som Steen Juul kørte til start med.

Spillerne havde dog fornemmet, at Illustrious One, der trænes af Camilla Juul, havde skjult form og havde spillet den til næstfavorit.

Steen Juul kørte da også som om han vidste, at Prodigious-datteren var klar på dagen.

Ikke uventet gled favoritten Going Joe med Kent Friborg til spids fra start, men Juul tøvede ikke med at sætte sig ud i dødens med Illustrious One.

Illustrious One med Steen Juul. Foto Gorm Foto

Mens Going Joe i opløbet mere lignede – Sleepy Joe –  med brug af et af Donald Trumps ynglings udtryk – sÃ¥ kunne Illustrious One passere mÃ¥lstregen som ret sikker vinder i 1.15.4a/1640 m foran Hanke Vincennes med Rene Feltheim, der fandt sen angrebsplads i opløbet.

Sejren med Illustrious One betød, at Steen Juul blev træner champion på Fyens Væddeløbsbane med 23 sejre foran Birger Jørgensen med 22 sejre – Birger Jørgensens vandt sin sejr nummer 22 på dagen med Ernst Nielsen-trænede Karla du Damgård (Papagoyo E).

Mens amatørchampionatet for længst var afgjort i favør til Bjarke Christensen med 7 sejre, så blev jockeychampionatet afgjort, da Mathias Jensen kunne bringe Kaj Jensen-trænede Eik Hindø (From Above US) til sikker sejr i 2. løb.

Eik HIndø med Mathias Jensen. Gorm Foto

Dermed blev Mathias Jensen jockeychampion med 3 sejre foran Kasper Foget med 2 sejre.

Kaj Jensen havde i øvrigt en fin dag med i alt tre sejre, idet han også fik sejre med hjem med evnerige Koogoo Googoo (Googoo Gaagaa) med Jeppe Juel, der vandt for anden gang i træk – nu i 1.16.0a/1640 m – samt med Gentina (Great Challenger), der vandt årets sidste løb i Odense kørt af sin medejer Mike Damberg.

18-årige Mike Damberg vandt her sin første sejr.

Knoxton Cash med Søren Demant Andersen. Gorm Foto

Første sejr var det også til den 3-årige debutant Knoxton Cash (Readly Express), der ejes og trænes af Peter Falck og havde Søren Demant Andersen i sulkyen.

Knoxton Cash afgjorde til sejr i 1.17.9a/2140 m foran en anden debutant, Kramersking (Ens Snapshot) med Bjarke Christensen i 1.18.1 – løbets storfavorit, Leonora med Steen Juul sad i spids undervejs, men fik tryk og sluttede på tredjepladsen i 1.18.4.

Knoxton Cash har en ret interessant afstamning – ikke blot med Readly Express som far.

Moderen er trekvartsøster i blod til tophoppen Nobodybeatsthebeat

Montéchampionatet på Fyn tog Michelle Mønster sig af med 3 sejre og 2 andenpladser foran Camilla M. Boeck med 3 sejre og 1 andenplads.

Ã…rets Sejrshest var Jay Jay (Great Challenger), der var ubesejret i syv starter!

Jay Jay ejes af Bjarke Christensen og Pia Kramer – Bjarke Christensen træner og kører – og det var Jay Jay, der gav ham amatørchampionatet.

Fyens Væddeløbsbane holder nu pause i en god måned og har atter trav den 31. januar