TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Obi-Wan foran Politiken

af | Nyheder

Da feltet i tirsdagens 6. løb på Jägersro manglede 600 meter så det alt andet end lyst ud for de to danske deltagere, Obi Wan med Flemming Jensen og Politiken med Morten Friis.

Duoen sad sidst i feltet, der blev anført af Kaffir Face med Lutfi Kolgjini, der havde lagt ud med 1.08.8/500 m og 1.09.3/1000 m.

Det hævnede sig!

Flemming Jensen indledte angreb med Obi Wan med 600 meter tilbage-  Morten Friis fulgte med i ryg med Politiken, og det bed godt for de to danske, selv om de måtte ud i hårde spor i opløbssvinget.

150 meter fra mål vred Morten Friis Politiken ud til angreb, og et kort øjeblik kunne man tro, at den kunne gå forbi Obi Wan.

Side om side passerede den danske duo målstregen, og der måtte målfoto til for at skille dem.

Obi Wan med Flemming Jensen vinder foran Politiken med Morten Friis

Obi Wan med Flemming Jensen vinder foran Politiken med Morten Friis

Det viste, at Obi Wan (Ganymede) havde vundet med et hoved i 1.10.1oran Politiken i 1.10.2-  den sidste kilometer blev Politiken klokket til 1.09!

Der var 100.000 SEK i førstepræmie og det halve i andenpræmie.

Open med Jeppe Juel var også til sart her, men selv om Open rekordforbedrede til 1.10.8, s sluttede den uplaceret.

Morten Friis kom på vinderpladsen senere på aftenen, da han vandt sikkert med 2-årige Amalie Bork (Beaumont Hanover) i 1.17.3a/1609 m.

Efter omstart om udsættelse af starten kom feltet afsted, men det var med Amalie Bork i galop.

Et kostede mindst 20 meter, men Morten Friis kørte efter feltet og fik kontakt efter 500 meter.

Alligevel var det en overraskende, at han i opløbet kunne sende Amalie Bork afsted i angreb og parret suste forbi konkurrenterne til sikker sejr i 1.17.3 efter at have tilbagelagt de sidste 1500 meter efter 1.15.5.

Så sikkert vandt Amalie Bork trods sin store startfejl

Så sikkert vandt Amalie Bork trods sin store startfejl

– Hun er en rigtig skrap hest, og jeg tror hun når meget langt, sagde Morten Friis.

Sejren var 50.000 SEK værd.

Iøvrigt

Steen Juul, Ken Ecce, Kenneth Nielsen, Christian Lindhardt og Jeppe Juel var også på plads på Jägersro.

Ken Ecce kunne have vundet 1. løb med Super Yankee, hvis parret havde fået angrebsplads bare 25 meter tidligere. Nu blev det til en tæt tredjeplads i 1.12.2a/1609 m.

Steen Juul opnåede tredjepladser i sine fire starter.

Tycoon Conway Hall afsluttede vast i Tumble Dust-løbet, og Rolf Lynghøj viste stor forbedring, da den blev nummer tre i ny rekord 1.11.0.

Også Thunder Peak sluttede stærkt af – den virkede uinspireret undervejs, men gik meget stærkt i opløbet og forbedrede til 1.12.0a/2140 m.

Derimod kørte Steen Juul uplaceret med 2-årige Anterior Express, der løb 1.17.2a/1609 m- hårde betingelser.

Jeppe Juel havde lidt forventninger til Stelton i aftenens stayerløb, men 40 meter og et stort felt blev for svær en opgave, og parret sluttede på en sjetteplads i 1.14.2/3180,

Bedste placering fik Jeppe Juel med Spark Rick på en tredjelads i 1.12.8, mens han blev nummer fire  med hædershesten More than Enough, der tangerede sin rekord 1.11.3 .

Christian Lindhardt blev på en god afslutning nummer fire med Snoopy i 1.13.2a/2140 m og nummer seks med Tano Bork i Tumble Dust-løbet.

Kenneth Nielsen kørte Royal Trophy, der sluttede uplaceret i 1.13.8a/2140 m.