TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nyt om Vision Øresund!

af | 11. feb 2026 | Nyheder

Nu er der nyt om Vision Øresund i et nyhedsbrev til medlemmerne i Det Danske Travselskab – eller er der?

I Nyhedsbrevet står følgende, der er udarbejdet af såvel Dansk Hestevæddeløb som Det Danske Travselskab,

Med afsæt i et fælles ønske om at bevare sammenhængskraften i Dansk Hestevæddeløb i en tid med betydelige strukturelle og økonomiske udfordringer har DH og DTS fortsat en åben og konstruktiv dialog.

Dialogen har særligt haft fokus på mulighederne for at integrere DTS i Vision Øresund som led i arbejdet hen imod en ny og bæredygtig hovedaftale med Svensk Travsport.

De foreløbige overvejelser fra møderækken mellem DH og DTS vil blive præsenteret på Baneledermødet den 18. februar.

Her får banelederrepræsentanterne mulighed for at drøfte perspektiverne og komme med input som led i den videre proces frem mod en samlet og endelig løsning med Svensk Travsport.

Nyt og nyt – tjah.

 Vi får at vide, at banelederne får noget at vide den 18. februar

Det er vel et forsøg på at sige: Ro på bagperronen – vi arbejder med sagen og der er styr på tingene!

Vi bemærker dog, at i Lundens nyhedsbrev står der også: Vores ambitioner om fremtiden er naturligvis intakt!