Carsten Rabjerg er vært, når V75 sendes fra Färjestad med fokus på spiltips og seerkonkurrencer.
Bet25 Live præsenterer et fornyet V75-studie, når kanalen sender løbene fra Färjestad lørdag.
I en opdateret version af programmet vil der være endnu større fokus på spiltips, og studiet får en makeover med nye indslag.
Carsten Rabjerg er vært for den første udsendelse i det nye format, og han får selskab af eksperterne Peter Jensen og Martin Nørlem. Sammen vil de give seerne skarpe analyser og tips til de kommende V75-løb, mens eksperterne vil bruge deres Tarok-kort som et ekstra krydderi til udsendelsen.
I forbindelse med det nye format bliver der også mulighed for, at seerne kan stille spørgsmål direkte til studiet via en Facebook-tråd. Desuden vil seerne kunne deltage i spændende konkurrencer, der bliver præsenteret løbende under udsendelsen.
Henrik Friis, driftsdirektør for Bet25, siger: “Vi glæder os til at vise vores seere det nye format. Hos Bet25 Live er vi altid i bevægelse og søger at udvikle os. Ændringerne er et naturligt skridt for at give vores publikum en endnu bedre oplevelse.”