TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny udelukkelse til Kaj Jensen

af | Nyheder

kajjensen

Forleden blev træner Kaj Jensen udelukket for trængning på NKI Racing Arena i Aalborg, I aftes var den atter gal med Jensen, og han fik en ny udelukkelse, således han nu må stå over i derbyweekenden.

Episoden, der medførte en udelukkelse til Kaj Jensen på tre dage (30/8 – 1/9 incl.) samt en bøde på 750 kroner, skete 100 meter fra mål, hvor Kaj Jensen med en frisk Sirid Toft fra en position indvendigt søgte ud i banen og gik efter et hul, der ikke rigtigt var der.

Kaj Jensen kom imellem to ekvipager, men ikke uden at skubbe til den udvendige.

Da der var plads fløj Sirid Toft fremad og passerede målstregen som nummer tre.

Hun kunne utvivlsomt have vundet løbet med angrebsplads 50 meter tidligere.

Udelukkelsen betyder, at Kaj Jensen ikke kan køre i Derbyweekenden, idet han allerede havde en udelukkelse, der strakte sig til den 29. august – og den nye udelukkelse går henover derbyweekenden.

Skive Trav havde i aftes besøg af den maltesiske træner Julian Farrugia, som havde fået tre køreture.

Dem forvaltede han ganske flot ved at bringe Toxy Smed (The Liquidator) til dennes første sejr i år i ni starter og blive nummer tre med såvel Vicki Lund som Remain Garbo.

Julian-Farrugia

JUlian Farrugia

Julian Farrugia, der er 50 år gammel, har vundet næsten 600 løb i sin karriere og er hvert år blandt de oftest sejrende kuske på Malta.

I kampen om championatet på Skive Trav bragte Knud Mønster sig alene i spidsen, da han vandt to løb med hhv. Sheas Vixi og Sensei Bob. Dermed har Knud Mønster 12 sejre, mod Jeppe Juels 10 sejre.

Juel havde valgt at starte på Halmstad i aftes-  her fik han bedst en fjerdeplads med Snappy Rose.

Birger Jørgensen var dog aftenens mand, idet han vandt tre sejre.

Først med Watch Me Tyccon derefter med The Negotiater og siden med Tears to Heaven.

Dermed har Birger Jørgensen vundet 10 sejre på Skive Trav i år og er på tredjepladsen på trænerlisten.