TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny topplacering til Calle Crown

af | 22. jun 2020 | Nyheder

Søndag eftermiddag blev Great Challenger-sønnen Calle Crown nummer to i dagens 5+-løb på Vincennes og dermed har den nu tjent næsten ¾ millioner kroner alene i år!

Tomas Malmqvist havde igen booket Pierre Vercruysse til at køre Calle Crown i søndagens 5+-løb på Vincennes, Prix Bertrand Deloison over 2850 meter.

Løbet havde en klar favorit i Dorgos de Guez med Jean Michel Bazire,  mens Calle Crown var spillet til tredjefavorit.

Dorgos de Guez havde ikke de store problemer med at vinde i 1.11.9/2850 m, mens Calle Crown var bedst af resten og blev nummer to i 1.12.6.

Den placering gav 16.250 Euro, og dermed har Calle Crown alene i år vundet 99.300 Euro eller små 750.000 kroner!

Og det slutter næppe endnu.

Calle Crown er formeldt til et løb på Enghien den 4. juli, hvor han mangler 846 Euro i at få 25 meter tillæg!