TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny succes for Malmqvist

af | 3. nov 2014 | Nyheder

Jägersro-træneren Tomas Malmqvist oplever sit bedste år nogensinde som travtræner, og søndag eftermiddag hentede han endnu en storløbssejr, da Backfire med Johnny Takter vandt Breeders Crown for 4-årige hopper på Sundbyholm-banen.

Tomas Malmqvist med Backfire efter søndagens triumf, Kanal 75

Tomas Malmqvist med Backfire efter søndagens triumf, Kanal 75

Backfire (Offshore Dream) har været en af den svenske derbyårgangs bedste hopper, og vandt i foråret Dronningepokalen på Åby Travet og var nummer to i Stochampionatet på Axevalla.

Ved den lejlighed fangede hun ikke Neona Princess med Peter Untersteiner.

Neona Princes var også hesten, der skulle fanges her, og på en flot afslutning ude i sporene fangede Backfire akkurat Neona Princess på målstregen til sejr i 1.13.6a/2140 m.

Backfire, som Tomas Malmqvist selv har opdrættet, fik 800.000 SEK for sejren og rundede dermed 4 millioner SEK i indtjening.

Ude i banen speeder Backfire med Johnny Takter stærkt og fanger Neona Princess med Peter Ubtersteiner, Kanal 75

Ude i banen speeder Backfire med Johnny Takter stærkt og fanger Neona Princess med Peter Ubtersteiner, Kanal 75

Den røde hoppe har startet 29 gange i karrieren – i de 21 starter har hun været blandt de tre første med 10 sejre, 9 anden og 2 tredjepladser.

Moderen til Backfire, Fashion Brodda er efter SJ’s Caviar og ejes nu af Niels Hundebøll i Billund!

Hun er fortsat svenskregistreret og har senest fået et hoppeføl, Blue Money i 2013 ved Lindy Lane.

Tomas Malmqvist har sin hidtil bedste sæson som træner og hans stald har foreløbig indkørt 8.786.000 SEK i denne sæson.

Breeders Crown for 4-årige hingste vandtes af Västerbo Fantast (Mr Pine Chip) med ôrjan Kihlström i 1.12.1a/2140 m.

Västerbo Fantast, der trænes af Svante Båth, var i spids fra start til mål.

Breeders Crown for 3-årige hingste havde Psycho (From Above) med Bjørn Goop som vinder i 1.134.a/2140 Tm, mens hoppeafdelingen vandtes af Olympia Tilly (Lindy Lane) med Per Lennartsson i 1.14.7a/2140 m.

Resultaterne var ikke helt efter bogen, og i V75-spillet blev gevinsten på pæne 307.000 kroner – ingen danske spillere ramte den rigtige kombination.