TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny sejr til Ravenna

af | Nyheder

Ravenna med Franck Nivard havde store problemer med at finde angrebsplads i opløbet, men 150 m fra mål lykkedes det Nivard at bakke sig fri, og så spurtede Legendary Lover K-sønnen frem til let sejr.

3 Ravenna flyver forbi feltet til sejr. Geny.com

3 Ravenna flyver forbi feltet til sejr. Geny.com

Det var ingen dårlig ide, som ejerne af Ravenna fik, da de sidst på året 2013 sendte Ravenna i træning hos Fabrice Souloy i Frankrig.

Med torsdagens sejr, der var 36.000 Euro værd, har Ravenna foreløbig tjent 98.340 Euro i otte starter i Frankrig i år.

Det er blevet til tre sejre, og på den måde som Ravenna vandt i dag, så ser det ud til at der  ligger fortsat mange penge og venter på den.

Men selv om Ravenna var konkurrenterne overlegen, så blev det alligevel et meget spændende løb, når man nu fulgte Ravenna.

Nivard sendte den til spids, slap til en konkurrent, der snart slap til en anden – og så sad Ravenna i tredje par indvendigt i et tæt pakket felt.

De første 1500 meter blev afviklet i behersket tempo – 1.15.9, men med 1000 meter tilbage blev der skruet op for tempoet, og feltet begyndte at sprede sig.

Men stadig sad Ravenna lukket inde – uden mulighed for at komme hverken frem eller tilbage, og den var meget tæt på at løbe henover ekvipagen foran. .

Selv om der plejer at blive plads i Enghien’s ultralange opløb, så skete det ikke i dag.

Det var ikke engang muligt for Nivard at forsigtigt trænge sig ud. Parret var lukket inde!

Ravenna var ved at løbe ud af vogn og seletøj – så frisk var den og med 150 meter tilbage lykkedes det Nivard at trække hesten tilbage og ud i banen.

Med 100 meter tilbage blev angrebet sat ind, og mens konkurrenterne kørte det bedste de havde lært, så fløj Ravenna pullende forbi til sikker sejr i 1.14.3/2875 m.

Der var 5.70 at hente i Vinderodds, mens Plads gav 1.70!