TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny sejr til Italiens top 2-åring

af | 14. dec 2024 | Nyheder

Lørdag eftermiddag vandt franskejede/trænede Ginostrabliggi sin sjette sejr i lige så mange starter i det italienske Opdrætningsløb, Gran Premio Allevatori på San Siro-banen i Milano.

Ginostrabliggi. Arkiv Gerard Forni

Det kan godt være, at der er nogle ejere og trænere af svenske 2-åringer, der vil mene andet, men at Ginostrabliggi (Muscle Hill), der ejes og trænes af Philippe Allaire, er Europas hurtigste 2-årimng i år med 1.11.9 (hvad der også er rekord for årgangen), er uomtvisteligt, og at den er ubesejret i seks starter og nu har tjent 176.960 Euro – 1.3 millioner kroner – er fact.

Ginostrabliggi har ikke været i nærheden af et nederlag, og det var den heller ikke ved sejren i Gran Premio Allevatori på San Siro lørdag eftermiddag, hvor den sejrede efter behag i 1.14.6/2100 m foran Golden Boy (Maharajah) med Andrea Guzzinati i 1.14.9 og Guglielmo Jet (Maharajah) med Santo Mollo 1.15.0.

Førstepræmien var på 75.440 Euro.

Se løbet på dette link – klik her

Hoppeløbet havde lige så stor en præmiesum, og her var favoritten Giovaz (Maharajah), der træn es af Gennaro Casilo og havde Antonio di Nardo i sulkyen.

Giovaz var favorit efter sejren i Gran Premio Anact med 83.720 Euro i førstepræmie – hun har nu startet 5 gange og vundet 3 sejre og tjent 171.300 Euro.

Giovaz sejrede i 1.16.0a/2010 m foran Goldie Home (Muscle Massive) med Davide di Stefano i 1.16.3 of Gelles Leben Home (Maharajah) med Roberto Vecchione i 1.16.3.