Efter en lidt svag start blev checkhefterne åbnet og der blev sat ny omsætningsrekord for en åbningsdag med over 20 millioner dollars på Lexington Selected Sale 2022.
Selv om verden er inde i en energikrise og aktiemarkederne mest er negative, så er det økonomiske klima i amerikansk travsport ikke berørt.
Det er som om hestevædeløbssporten har sin egen micro-økonomi.
I fjor blev der på åbningsdagen sat rekord med et salg af 115 åringer til en samlet pris på 18.540.000 dollars. Gennemsnit 161.217 dollars.
I år blev der solgt 122 åringer til en samlet pris på 22.932.000 dollars – gennemsnit 187.967 dollars.
Det er en fremgang på ikke mindre end 16.5%
Det var især priserne på travhingste, der skød i vejret med ikke mindre end 27.9% i forhold til i fjor – 48 åringer solgtes for 198.833 dollars.
Hoppe-åringer holdt nogenlunde samme niveau som i fjor, og var fortsat dyrest – 41 solgtes til et gennemsnitspris a 198.561 dollars – i fjor var tallene 36 hopper – snit 191.750 dollars.
De to dyreste åringer på auktionen var travere.
Hoppen Epoch fra Hunterton Farm, der er efter Chapter Seven – Jolene Jolene solgtes for 725.000 dollars til Diamond Creek Farm.
Jolene Jolene har tidligere født topheste som Venerable (Walner) 1.08.4 – 1.1 mio. dollars, Crucial (Dater Patrick) 1.092 – 528.000 dollars.
Næstdyrest med et hammerslag på 500.000 dollars var hingsten Vic Zelenskyy – opkaldt efter Ukraines populære præsident. Den købte træner Marcus Melander.
Vic Zelenskyy er fra første årgang efter Greenshoe og ud af Mission Brief, der satte flere verdensrekorder og tjente 1.6 mio. dollars.
hun har tidligere fået to hopper, der ikke har lavet det store, og dette er hendes første hingst.
Det er første årgang efter Greenshoe, der er på auktion, og de blev så godt modtaget, at Greenshoe havde det bedste gennemsnit for travhingste på auktionen med 217.474 dollars for 19 solgte åringer!
Muscle Hill havde 17 solgte åringer til 208.235 dollars.
Walner er på tredjepladsen med 16 solgte åringer til et snit på 191.875 dollars efterfulgt af Chapter Seven med 18 åringer og et snit på 191.500 dollars.
Tactical Landing, der har sin første årgang på bane i år, havde 8 afkom, der solgtes for et snit på 183.750 dollars og endelig ser det ud til at Father Patrick er inde i et comeback, idet han havde 9 åringer, der solgtes for 141.556 dollars.
Auktionen fortsætter i dag med start kokken 20.00 dansk tid kan følges på auktionens hjemmeside, hvor alle resultater også findes. Link til auktion – klik her