TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny plan for Cassiopeia

af | Nyheder

Flemming Jensen havde Cassiopeia på solotur til Halmstad forleden for primært at give hende et løb i kroppen inden et velbetalt hoppeløb på Vaggeryd i overmorgen, men her er der ingen Cassiopeia på startlisten.

”Vi vil hellere have hende med i et V75 løb på Kalmar den 21. juni, fortæller delejeren Bertel Maigaard.

”Hun har topform nu, og så synes vi hun skal prøves i V75. Det er planen, at hun skal følges med Tycoon Conway Hall til Kalmar, siger Bertel Maigaard.

Cassiopeia får næppe problem med at komme til start på Kalmar med hendes 1.495 danske startpoint.

Anderledes kan tingene være for Tycoon Conway Hall, der har  969 startpoint, men det kan forbedres inden startlisten udkommer.

Tycoon Conway Hall er nemlig til start i det fine program i Aalborg på fredag, hvor den blandt andet skal møde Bandit Brick, som Jeppe Juel har raskmeldt.