Efter meddelelsen om forhøjelsen af afgiften på spil heste på 40% (fra 20 til 28%) i forbindelse med Finansloven rammer en ny bombe nu dansk hestevæddeløbssport.

Hvorfor får trav-og galopsporten egentlig et årligt bidrag på 75 millioner kroner fra Udlodningsmidlerne?

Det spørgsmål er rejst i forbindelse med en revision af Lotto-midlerne, og i en artikel på dr.dk går Søren Riiskjær, der er tidl. kontorchef i Kulturministeriet og direktør i Team Danmark, hårdt til angreb på hestevæddeløbssporten.

– Hestevæddeløbssporten er blevet holdt kunstigt i live i en årrække, og det er mig en gåde, hvorfor man ikke langt tidligere har udskrevet den fra udlodningsloven, siger Søren Riiskjær til dr.dk.

Endvidere hævder Søren Riiskjær i artiklen, at hestevæddeløbssporten ikke er baseret på frivillig foreningsarbejde eller ”nogen særlig indsats over for børn og unge”.

Det er særdeles beklagelig, at når en person med den baggrund som Søren Riiskjær har, løber med så udokumenterede påstande.

Riiskjær burde f.eks. have været forbi Billund Travbane i lørdags, hvor børn og unge fra hele Danmark og med frivillige hjælpere, deltog i et stort arrangement.

I det hele taget er det beklageligt, at en tidligere kontorchef i Kulturministeriet og direktør i Team Danmark kender så lidt til den historiske baggrund for at Staten har valgt at understøtte hestevæddeløbssporten med midler fra Udlodningsmidlerne.

Havde Staten været positiv over for hestevæddeløbssporten helt tilbage i begyndelsen af 1980-erne, hvor man ønskede at indføre et landsdækkende spil på heste a la Sverige (V65), så havde trav- og galopsporten fået muligheden for selv at kunne skabe sig et økonomisk fundament.

Men daværende politikere turde ikke slippe et V65-spil løs i Danmark i hestevæddeløbssportens eget regi.

I stedet blev det lanceret under Dansk Tipstjeneste (nu Danske Spil), og var på forhånd dødsdømt med et set up med tidlig indlevering og efter nogle måneder – med en nedre begrænsning på 2 kroner pr kupon.

V65-spillet startede i marts 1984 og blev nedlagt i december 1985.

Tipstjenesten lancerede et par år senere Lotto og der blev åbnet for casino-spil i Danmark.

Det var to meget hårde konkurrenter til trav- og galopsporten, men trav og galop fik en kompensation på omkring 20 millioner kroner årligt og halvdelen af disse penge var øremærket til at oprette et landsdækkende spilleselskab – det blev DanToto.

Frem til årtusindskiftet blev trav- og galopsporten mere og mere trængt med flere nye spil på markedet, og man ønskede at indgå et tæt samarbejde med svenske ATG om at udbyde V75-spil i Danmark.

Forhandlingerne med dansk trav- og galopsport og ATG var sådan set på plads, men tilladelsen til at lave spil over landegrænser kunne man ikke få fra den socialdemokratisk ledede regering.

Regeringen var bange for at et V75-spil i Danmark ville udhule omsætningen og dermed overskuddet fra guldkalven Lotto.

Med ryggen mod muren og udsigten til et økonomisk kollaps gik trav- og galopsporten med til at overdrage sit totalisatorspil til Danske Spil mod en årlig økonomisk kompensation.

Til at begynde med var det meningen, at Danske Spil selv kunne komme med pengene, og der var store planer for fremtiden.

Men en helhjertet indsats for at udbrede kendskabet til trav- og galopløb kom aldrig.

Danske Spil gav vel ikke op, men kørte spil på heste på lavblus – og i 2004 kom trav- og galopsporten med på uddelingen fra Tipsmidlerne.

Det er værd at huske, at ved overdragelsen af totalisatorspillet i 2000 til Danske Spil ophørte trav- og galopsportens primære økonomiske fundament.

Det blev i stedet afløst – først af overførsler fra Danske Spil og siden fra Tips/Lottomidlerne.

Danske Spil har siden år 2000 og frem til den 1. januar 2018 haft indtægter på alt totalisatorspil på hestevæddeløb.

Derfor har trav- og galopsporten fået en kompensation frem til 1. januar 2018 fra Tips/Lottomidlerne.

Så det er ikke som Søren Riiskjær fremstiller sagen, at trav – og galopsporten ”bare har fået”.

Dansk trav- og galopsport har frem til den 1. januar 2018 ikke haft muligheden for at udvikle sig på samme måde som det er sket for sporten i Sverige og Norge.

Den mulighed kom med liberaliseringen af loven om spil på heste, og forstandige politikere forstod, at trav-og galopsporten skulle have mulighed for at få en ny start.

I et bredt politisk forlig blev det derfor besluttet, at trav-og galopsporten over en periode på fem år hvert år skulle modtage 75 millioner kroner, og at beløbet skulle herefter nedtrappes med 20% årligt.

Lige nu er hestevæddeløbssporten inde i en fase, hvor man skal opbygge den brede interesse for den gamle kultur, der er omkring trav- og galopsporten.

At fjerne udlodningsmidlerne vil være totalt ødelæggende for en sport, der dyrkes af familier rundt om i hele landet.

En sport, der giver arbejdspladser til tusinder af mennesker i mange grene af samfundet.

En sport, der har været en del af den danske kulturarv siden 1800-tallet.

Læs artiklen med Søren Riiskjær på dette link – klik her