Flemming Jensen styrer mod et championat på Åby Travet og for anden løbsdag i træk vandt han tre løb.

Wham Bam Boo . som han så ud som åring.
Blandt dagens vindere var noget så sjældent som en debutant fra Flemming Jensen. Det var den 3-årige Wham Baam Boo.
Wham Baam Boo, som Stald Søndergaard købte på den første Aalborg-auktion i 2012 for 100.000 kroner, er efter Racer Bourbon – Love You-sønnen, der fra næste år skal opstaldes på Stutteri Shadow.
Wham Bam Boo var godkendt i Aalborg i 1.23.3, men den kunne bedre, og det havde spillerne også regnet ud.
Wham Bam Boo sejrede nemlig i fine 1.17.6a/2140 m og gav blot odds 1.41 som vinder og 1.24 i plads.
Flemming Jensens andre vindere var 5-åringerne, Spik Party (Defi d’Aunou) i 1.15.6a/2640 m og Sun Esterel (Esterel Sunset) i fine 1.12.6a/1640 m.
De tre vindere fik hver 25.000 SEK i præmie.
Derudover blev Flemming Jensen nummer to med La Contessa samt med Ready Steady Go.