TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nuncio i ny svensk rekord

af | Nyheder

4-årige Nuncio med Stefan Melander fortsætter med at imponere i Sverige. Torsdag aften vandt den som ventet Fireårstjernen på Gävle meget sikkert i ny svensk rekord for 4-årige udenlandskfødte heste, 1.09.6.

Nuncio ig Stefan Melander satte svensk rekord. Foto Kanal 75

Nuncio ig Stefan Melander satte svensk rekord. Foto Kanal 75

– Tænk hvis jeg havde trukket ørevattet – han vandt så let, så let. Det er en fantastisk hest, sagde Stefan Melander efter sejren, der som ventet blev hjemført i sikker stil.

Denne gang kørte Melander mere offensivt til fra start med Nuncio og var hurtigt i spids. De første 500 meter efter 1.08.8, og hele tiden med Explosive de Vie med Per Linderoth i ryg.

Kilometeren blev passeret efter 1.10.4, og så blev der afsluttet efter 1.07.8/500 m således Nuncio landede på 1.09.6a/1640 m – ny svensk rekord!

Den gamle rekord havde finske Brad de Veluwe, da den sejrede i Sprintermästeren på Halmstad i 1.09.7.

Det var femte sejr i træk, men første gang nogensinde, at Melander valgte at starte Nuncio uden alle fire sko på.