TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nu svarer Vinder til sit navn

af | Nyheder

Navnet Vinder forpligter, men indtil for nylig har der været langt mellem førstepladserne for hesten med navnet Vinder.

Onsdag aften var Vinder (Trophy Catch) med Jens Laursen til start i et udtagelsesløb på Bjerke til finalen i Summer Meeting på Charlottenlund Travbane i Derbyweekenden.

Efter en fin sejr på Halmstad for Peter Ingves, var Vinder spillet til favorit i løbet til 27:10, og med Jens Laursen i sulkyen kunne den da også tage spids fra start.

De første 500 meter blev afviklet efter 1.11.6, derefter blev der pullet op til 1.17.5 de næste 500 meter, således kilometeren blev passeret efter 1.14.5.

Rundt i opløbsvinget havde Jens Laursen løbet i sin hule hånd, og det havde han også ned gennem opløbet, hvor Tracy Kronos med Thor Borg forsøgte sig i angreb.Vinder-Jens-Laursen

Nærmest ukørt sejrede Vinder i 1.13.2a/1609 m efter at have tilbagelagt de sidste 500 meter efter 1.10.3 – så var det vel egentlig kun i opløbet, der blev kørt lidt.

Og Jens Laursen havde rigelig tid til at lave sejrsgestus op mod mål!

Der var 30.000 NOK i førstepræmie til Vinder, der ejes af Inge Lise og Jørn Laursen,

Vinder har nu taget tre sejre siden den i april måned kom i træning hos svigerdatteren Katarina Aurell Laursen på Axevalla.