Efter en tilretning af projektet, således budgettet lyder på 8.2 millioner kroner, kan arbejdet med at renovere Bornholms Travbane nu begynde.
Tirsdag blev der indgået kontrakt om arbejdet med baneomlægningen på Bornholms Travbane med den store bornholmske entreprenør, Jens Møller, Gudhjem, der bl.a. omfatter en nivellering af banelegemet på ”sidste langside”, så forskellen til dels udlignes.
-Af økonomiske årsager har vi været nødt til at gå på kompromis med det oprindelige projekt og nivellere med 1 meter mindre, men det er det stadig et godt projekt og en forbedring af vores travbane, siger formanden Egon Jensen.
I den oprindelige projekt var det 2.3 meter, der skulle nivelleres ud.
Det projekt, der nu gennemføres omfatter også overgangssving, der vil gøre det nemmere for hestene at komme rundt i svingene. Desuden vil der blive etableret et sikkerhedsspor og uden for banen vil der blive til elektriske porte til ind- og udkørsel.
Det oprindelige projekt var budgettet på cirka 10 millioner kroner, men er blevet beskåret til 8.2 millioner kroner.
Pengene er sikret ved bl.a. private donationer fra enkeltpersoner, anpartsstalde etc., fra fonde og så bidrager såvel Dansk Trav og Galop Union samt projektet SikreBaner også til projektet.
-Vi håber på, at vinteren bliver mild og at vi kan være klar til vores åbningsdag den 18. april 2025, siger Egon Jensen.