Even Steven, der ejes af Costa Stable og Kolin Stable, får i dag sin fjerde start på Vincennes, og nu har Bondo sat staldens førstekusk, Gabriele Gelormini bag Varenne-sønnen.
Da Even Steven første gang startede på Vincennes den 18. november var det i et løb over 2100 meter auto og Even Steven gik overraskende fint for Paul-Philippe Ploquin og besatte en femteplads i 1.11.8a.
Derefter startede den over 2850 meter med Guillaume Martin i sulkyen og sluttede på en syvendeplads i 1.14.1/2850 m.
Ploquin sad atter i sulkyen den 4. december i et løb over 2850 meter, men Even Steven løb uden gnist og sluttede næstsidst over mål.
I aften skal Even Steven med Gabriele Gelormini starte i 8. løb på Vincennes, et løb over 2700 meter volte med en samlet præmiesum på 44.000 Euro.