TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Noter fra Lunden

af | Nyheder

GS75-aflysning betød mere spil til Lunden – Ghita Nørby er et hit både på og uden for banen.

Ghita Nørby med Steffen Christiansen og flankeret af mange glade ejere,. Foto Burt Seeger

Umiddelbart inden starten til Lundens 4. løb kom meddelelsen fra Sverige at på grund af baneforholdene blev søndagens GS75-program på Umåker aflyst.

Det fik en positiv indvirkning i spillet på Lunden – især i Vinderspillet blev der satset flere penge.

I 3. løb var Vinderspilsomsætningen på 31.560 kroner, mens den i 4. løb sprang op på 51.147 kroner.

Nå ja, det var også det løb med Ghita Nørby og den mange anpartshavere, der var på plads!

Ja, men omsætningen i Vinderspillet steg yderligere i 5. løb til 60.140 kroner og satte dagsrekord i 7. løb med 64.544 kroner.

Og apropos Ghita Nørby, så vandt den 4-årige Axel Jacobsen-trænede hoppe sikkert med Steffan Christiansen i sulkyen – ikke blot til stor glæde for skuespilleren hesten er opkaldt efter, men også for de mange anpartshavere, der havde taget turen til Lunden denne solskinsdag.

Ghita Nørby – skuespilleren – stillede op til interview med Fast Tracks Steen Madsen – og med den glæde og entusiasme Ghita Nørby lægger for dagen, kan man ærgre sig over, at man ikke har fået et samarbejde i gang med hende meget tidligere!

Eftermiddagens største favorit i V4-spillet, Golden Simon med Birger Jørgensen, der var spillet på 64% blev bortvist fra start for at have lavet unoder i to startforsøg.

Golden Simon havde nummer et og førte altså volten an, men stoppede ved bagsnoren den ene gang og tidligere den anden gang, og det gjorde at nogle af de bagvedliggende ikke fik vendt som de skulle.

Golden Simon blev bortvist fra start, men den blev ikke henvist til Prøveløb!

-Vi har været lidt large i det kredsen om hesten meddelte at man ikke fremover ville starte den i snorestartsløb, siger Overdommer Kim Kabling.

Diamond Flame med Sabina Gammelgård. Foto Burt Seeger

Det er imponerende resultater som Sabina Gammelgård opnår med sine heste.

De to startheste hun havde med til Lunden gik glimrende – og det er heste der inden de kom i hendes varetægt var stort set nul og niks.

Damble Flame vandt i fjor 5 sejre i 14 starter og tjente 78.000 kroner og nu har den startet 4 gange i år og vundet to sejre.

Eftermiddagens sejr var ganske nem i 1.17.4/2000 m.

Bastian T har også fået nyt liv hos Sabina Gammelgård, og gik over mål med kræfter i behold på en fjerdeplads i 1. løb, som Daytona med Steen Juul vandt i 1.13.5a/2000 m.

Bastian T er et OBS værd til næste start.

Daytona er opdrættet af Preben og Frank Sørensen.

De er også opdrættere af Ghita Nørby.

Alex Haagensen har sin stald på top for øjeblikket og fik to sejre med hjem denne sæson.

Begge kørt til sejr af Jôrgen Sjunnesson.

Først Figaro – siden Esajas – og begge vandt sikkert!

En hest, der kunne have tilhørt den danske årgangselite, er den 3-rige hoppe Hertz med afstamningen Readly Express – Boulevard.

Nu er hun svensk og det kræver lidt mere at nå topper hinsidan

Hertz med Jeppe Juel vandt i opvisningsstil 1.19.4/2000 m foran debutanten, Karabatic med Axel Jacobsen.

Victor Rosleff var forbi og vandt med Olle Karlssons Digital Stair. Parret lukrerede på at favoritten Mulberry med Henrik Thomsen galoperede tidligt i løbet.

Mulberry levede en saftig ophentning og var ikke langt efter Digital Stair over mål.

Digital Stair vinder foran Mullberry og Fazenda