Norske bedækningstal også i frit fald
Det er ikke blot herhjemme, der er bedækket færre hopper i år end tidligere.
Selv om tallene er foreløbige så viser de desværre en negativ tendens.
I Norge har DNT offentliggjort en liste over bedækkede hopper – den opgiver, at der er bedækket 437 hopper, men hvis man går listen igennem, så er der ikke færre end 40 hopper – altså omkring 10 % der er gengangere på listen.
Hopper der altså er bedækket ved mere end én hingst – ja, enkelte endda ved tre hingste.
I fjor blev der bedækket 622 hopper (varmblods) i Norge – de foreløbige tal viser en nedgang på 36%!
Ifølge tgn.no forventer den norske avlsledelse et tabt på 20% – der skal altså indrapporteres mere end 100 hopper endnu for at opnå det antal, som avlsledelsen anslår.
Link til de norske bedækningstal – klik her