TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Norsk 4-åring vandt i 1.09.9a/2100m

af | 21. maj 2017 | Nyheder

Norske Ferrari B R med Per Oleg Midtfjeld i sulkyen leverede en fantastisk præstation, da den lørdag eftermiddag vandt et 4-årsløb på Jarlsberg i ny verdensrekord 1.09.9a/2100 m.

Udtrykket: Den gik alene over banen – passede i den grad på den præstation som Ferrari BR med Per Oleg Midtfjeld leverede på Jarlsberg lørdag eftermiddag,

I et meget malende tempo løb Ferrari BR alene foran feltet, der allerede efter 500 meter var agterudsejlet.

Ferrari BR lagde ud med 1.08.8 –  1000 meter efter 1.10.0 og kom hjem i 1.09.9a/2100 M – en forbedring af verdensrekorden for 4-årige hingste med ikke mindre end 0.9 sekunder.

Den gamle rekord havde Mosaique Face med 1.10.8.

Nummer to til Ferrari BR noteredes for 1.11.6 og var således mere end 40 meter efter i mål.

Ferrari BR, der er efter Muscles Yankee – Bauxite v. SJ’s Caviar indgår i konceptet, Folkehesten – og er således en andelshest.

Verdensrekordholderen Ferrari BR med Per Oleg Midtfjeld. Arkivfoto Eirk Stenhaug

Ferrari BR startede karrieren hos Bo Westergaard, men da han fik inddraget sin licens i fjor, skiftede den til Per Oleg Midtfjeld, der havde kørt den i de fleste starter.

Ferrari BR er opdrættet af Bjørn Rishaug og moderen til den, Bauxite har tidligere født bl.a. den gode hoppe Diadora BR (Ken Warkentin) 1.11.0 – 2 mio NOK.

Ferrari BR har nu startet 10 gange, har vundet 8 sejre og 1 andenplads og tjent 530.594 NOK.