TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nordjysk opdræt vandt i Norge og Sverige

af | 15. jul 2023 | Nyheder

Fredag blev det til sejr til Galina Diamond i Norge og til Klinger i Sverige – fælles for de to heste er at de begge er opdrættet i Nordjylland.

Galina Diamond vinder med en mulespids

Galina Diamond er en 5-årige norskregistreret hoppe efter Wishing Stone – Rebella Ribe. Hun er opdrættet af Kjeld Hollesen og er lillesøster til Flirting Diamond (Ens Snapshot) 6 sejre i 36 starter, 1.13.3 – 476.652 NOK.

Galina Diamond er kommet sent i gang med løbskarrieren, og da hun fredag aften var til start, var det blot femte gang hun var i løb.

Galina Diamond trænes af Petter Glittum, men havde på Sørlandet Travpark Bjørn Steine i sulkyen og sejrede i en meget tæt opløbskamp foran Let it Be med Per Vetle Kals, begge i 1.18.6.

Der var 14.000 NOK i præmie.

På Årjäng-banen i Sverige var ligeledes norskregistrerede, men danskfødte Klinger til start.

Klinger er efter Maharajah – Nelson Lina og er opdrættet af Helene Gravesen og Bjarne Sørensen.

3-årige Klinger, der trænes af Stein Eilefsen, havde Ole Johan Østre i sulkyen og i sin fjerde start i karrieren sejrede Klinger i 1.15.0a/2140 m -præmie 20.000 SEK.