NM: Haagensen bedst fra start
Lunden-amatøren Bjarke Haagensen kom bedst fra start af de danske deltagere, da de to første løb i kampen om det nordiske mesterskab for travamatørkuske blev afviklet torsdag aften på Kouvola-banen i Finland.
Bjarke Haagensen placerede sig som nummer fire i begge løb og med 18 points er han dermed på en fjerdeplads.
Finske Jonny Läsimäki er førende med 20 points
Flemming Degn var ude med en favorit i det ene løb, og blev nummer to, men hans anden køretur resulterede blot i en ottendeplads.
Feltets tredje dansker, Torben Olsen placerede sig som hhv. 9. og 6.
I monteløbet var Sabine Gammelgaard bedste dansker på en femteplads, mens There Mikkelsen, hvis hest stod til 120 gange pengene, blev nummer syv. Christina Lindhardt blev diskvalificeret for galop.
Fredag er der afsluttende løb på Killeri-banen.