TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Nicklas Korfitsen vandt Norsk Hoppekriterium

af | Nyheder

Kæmpesucces for træner Bo Westergaard og hans førstemand på Bjerkebanen i Oslo.

Teamets Thai Brooklyn (Broadway Hall) vandt sin hoppekriteriumsprøve og fik derfor et godt startspor – nummer tre bag startbilen – i finalen, som kørtes her i efter middag

Det kunne Korfitsen og hans hoppe dog ikke udnytte, og da feltet svingede ind på den sidste langside, sad parret sidst.

Men da Nicklas gav marchordre, fløj Thai Brooklyn frem i sporene, og hun nåede ved indgangen til opløbssvinget op på sidsen af den førende 17:10-storfavorit Readyforwine (Ready Cash) med Magnus Gundersen, som til kort inden da havde ligget udvendigt på den førende Golde Eye (Maharajah).

Nicklas Korfitsen vandt sin hidtil største sejr.

Thai Brooklyn fik hurtigt overmandet konkurrenten og gik til en overlegen sejr i 1:14.4a/2100 meter.

Der var hele 750.000 nok i førstepræmie.

Løbets optakt var præget af en del dramatik, da starten måtte udsættes i mange minutter.

Det vedvarende øsregn havde skabt vandrender i banen, og de skulle første rettes op, inden at starten kunne gå.