Der blev atter betalt store penge for Muscle Hill-afkom, da verdens største auktion over travheste i Harrisburg i går blev indledt.
Alle synes at vil have et afkom efter Muscle Hill i Nord Amerika, og gennemsnitsprisen for de 18 afkom efter ham, der blev solgt mandag i Harrisburg blev svimlende 168.833 dollars!
Auktionens fire dyreste åringer havde Muscle Hill som fader og af de ti dyreste på mandagens salg var de seks efter Muscle Hill.
Syv af de ti bedst betalte åringer var travere, og udover Muscle Hill sneg en Cantab Hall-sig ind på denne liste, som vi bringer nederst.
Vi bemærker, at de dyreste Muscle Hill afkom alle er første afkom efter deres moder.
Store Time Hanover, som Jimmy Takter købte har Shared Past (Credit Winner) som moder – hun er en helsøster til tophesten Dejambro, der selv satte rekord 1.10.2 og vandt 414.165 dollars.
Hey Jock, der var næstdyrest har Sugar Wheeler(Angus Hall) 1.11.8 – 356.153 dollars, mens You Know You Do har You Want Me (Credit Winner) som moder. Den har rekord 1.11.7 og har tjent 220.980 dollars
Her er de syv dyreste travere på mandagens auktion
21 – Story Time Hanover–Muscle Hill–Shared Past–Jimmy Takter, agent $410,000
32 – Hey Jock–Muscle Hill–Sugar Wheeler–Determination– $400,000
57– You Know You Do–Muscle Hill–You Want Me–Perry Søderberg, agent – $350,000
107–Drum Hanover–Muscle Hill–Dornello–Åke Svanstedt–$270,000
66–Abs Hanover–Muscle Hill–Are You Ready–Jeff Snyder–$245,000
26–This Dreams On Me–Cantab Hall–Sleep Tight My Luv–Katz/Goldband/Libfeld–$170,000
99–Consuela Hanover–Muscle Hill–Cressida Hanover–Jules Siegel–$170,000
Auktionen fortsætter i dag klokken 16.00, dansk tid og kan følges direkte på nettet fra auktionens hjemmeside – klik her