Mixede resultater på amerikanske åringsauktioner
Inden for den seneste uge har der været afholdt to åringsauktioner i USA med vidt forskellige resultater.

På Goshen-auktionen i mandags var det primært afkom efter hingste fra Staten New York, der var udbudt, og her droppede gennemsnitsprisen med 11.5% til 17.883 dollars for 97 solgte åringer
Det er i New York championhingst Chapter Seven står, og havde der været en flok af hans afkom på auktionen, havde resultatet nok været bedre.
Nu var der kun et afkom efter Chapter Seven, og det solgtes for 37.000 dollars.
Den hingst, der opnåede den bedste gennemsnitspris blandt hingste med mere end 5 afkom var Devious Man (Credit Winner), der er opstaldet på Blue Chip Farm og koster 4.000 dollars i bedækningstakst.
Devious Man havde 9 afkom, der solgtes for en gennemsnitspris a 18.667 dollars
Met’s Hall (Cantab Hall), der står på Winbak Farm og koster 5.500 dollars, havde 18 afkom, der solgtes for en gennemsnitspris på 17.306 dollars.
Så var der mere gang i købelysten på Ohio Selected Jug Sale i staten Ohio.
Her steg gennemsnitsprisen med 9.4% til 30.766 dollars.
Dyreste traver var hingsten Rose Run Ari efter Triumphant Caviar – Rose Run Keepsake, der kostede 150.000 dollars
Den er helbroder til hoppen Rose Run Yolanda 1.10.3 – 640.864 dollars, der i fjor blev kåret som Årets 2-årige hoppe i Ohio.
Triumphant Caviar, der i øvrigt kommer ud af samme moderlinje som Ens Snapshot, havde i øvrigt kun fem afkom på auktionen og de kostede i snit 79.000 dollars.
Volstead havde 6 afkom, der solgtes for en gennemsnit på 37.000 Euro, Uncle Peter, der er championhingst i Ohio havde 22 afkom der kostede i snit 33.909 dollars og What the Hill havde 38 afkom, der i snit kostede 31.632 dollars.
Triumphant Caviar står til 5.000 dollars.
Volstead til 4.500 dollars.
Uncle Peter til 4.000 dollars.
What the Hill til 5.000 dollars.
Den 2. Oktober starter en af USA’s mest vigtige åringsauktionen, The Lexington Selected Sale i Lexington, Kentucky.
Kataloget omfatter 987 åringer, og auktionen holdes over fem dage.
Link til Lexington-auktionen – klik her