TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Millionærmøde på Malta

af | Nyheder

Det sportslige niveau på Malta ser ud til at få sig et løft i denne sæson med flere nye importer, der har haft en fin løbskarriere rundt om i verden. I søndagens bedste opgør har samtlige deltagere således tjent mere end 1 million kroner.

Appomattox kostede 240.000 dollars, da Reima Kuisla købte den i 2014.

I 2014 købte den kendte finske storhesteejer Reima Kuisla den amerikanske Yankee Glide-søn, Appomattox, der bl.a. havde været nummer to i Kentucky Futurity og nummer tre i Stanley Dancer Memorial.

Da var Appomattax fem år gammel og prisen var ikke mindre end 240.000 dollars,

Appomatox blev i USA, hvor den senest blev trænet af Lucas Wallin, og i alt nåede Appomattox, der er født i 2009, at starte 115 gange. Den sejrede 20 gange, tjente i alt 619.895 dollars og havde vinderrekord 1.09.8, men placeret har den løbet 1.09.1.

Appomatox kom til Sverige og til Finland, men nåede aldrig at starte i løb, og nu er den kommet til Malta, hvor den søndag eftermiddag får sin debut i et løb over 1640 meter med Mark Bonnicci i sulkyen.

Appomattox er ikke eneste Malta-debutant i løbet.

Svenske topheste som Dreams Take Time 1.11.3 – 5.1 mio. SEK og Boys Going In 1.11.0 -2,5 mio. SEK er også anmeldt til løbet sammen med bl.a. den tidligere Flemming Jensen-trænede Jaguar Broline 1.10.7 – 2,1 mio. SEK, der starter for tredje gang.

De 12 millionærer (i danske kroner) skal kæmpe om en samlet præmiesum på 675 Euro, hvoraf vinderen får 300 Euro.