TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mere hæder til Lars Marcussen

af | 16. feb 2019 | Nyheder

Manden bag Candy La Marc kåret som Årets Opdrætter og Årets Hesteejer på Billund Trav, hvor staldens stjerne “selvfølgelig” også blev Årets 4-åring.

Med flere storløbssejre i Sverige og over 2,3 millioner kroner i indkørte præmier har Candy La Marc (Scarlet Knight) været et sandt eventyr for Billund-amatøren Lars Marcussen, som nu glæder sig til den kommende sæson, der måske indledes på Musketerdagen i Skive (28. april) – men intet er endnu helt afgjort jfr. et interview med Lars Marcussen tidligere på ugen på Travservice.dk.

Charlotte Almbjerg og Lars Marcussen. Foto: Susanne Møbjerg

På lørdagens championatsfest i Billund blev Candy La Marc ganske som ventet kåret som Årets 4-åring, ligesom Lars Marcussen altså løb med titlen som både Årets Opdrætter og Årets Hesteejer.

-Vi fik samme titler sidste år, hvor Candy blev kåret som Årets 3-åring, siger Charlotte Almbjerg til Travservice.dk.

Øvrige titler:
Årets 2-åring: Ebony Blåbjerg
Årets 3-åring: Dixon Cloc
Årets profil: René Kjær
Årets Hest: Attila