TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Meadowlandschampen vandt syv løb

af | 19. jun 2021 | Nyheder

Den New Zealandske topkusk Dexter Dunn blev champion på The Meadowlands 2020, og meget tyder på, at gentager bedriften i år. Fredag aften vandt han syv af de 13 professionelle løb på New Jersey-banen.

Fem af de i alt 14 løb var for travere. Dexter Dunn vandt to af disse, blandt andet det første, som var et salgsløb i lav klasse, med E L Titan-vallakken Southwind Frost, som travede 1:11.1a.

Dexter Dunn vinder med Southwind Frost. Foto: Michael Lisa Photo.

Senere vandt Dunn programmets højst doterede løb – for klassen op til 17.500 $ vundet i de seneste fem starter, doteret med 27.500 $ – med den af Trond Smedshammer trænede Chaptiama (4-årig vallak efter Chapter Seven), som med to længder slog den gamle hurtigklasseløve J L Cruze (Victor Kirby) i tiden 1:10.0a. Dagens næst højst doterede løb var det indledende amatørløb for pacers, hvor der deltes 16.000 $ ud.

Chaptiama vinder aftenens højst doterede løb for Dexter Dunn. Foto: Michael Lisa Photo.

Blandt de øvrige travløb fandtes et rent treårshoppeløb om 15.000 $, som gav dobbeltsejr til den svenskfødte træner Anette Lorentzon med Rattle My Cage (Love You), som Tim Tetrick kørte i fine 1:09.6a før Tangled Love (også efter Love You) i 1:09.7a. Dexter Dunn kørte favoritten Altar (Muscle Hill), som stod i 22:10, for Nancy Takter, men den galopperede som tredje i opløbet, og gennem mål som fjerde, hvilket gjorde, at den blev placeret som femte. Rattle My Cage var næstfavorit til 25:10.

Rattle My Cage og Tim Tetrick vinder løbet for 3-årige hopper. Foto: Michael Lisa Photo.

Et løb for heste, som ikke havde vundet 9.000 $ i de sidste fem starter doteret med 15.000 $, blev det tredobbelt svensk triumf, idet Marcus Melander-trænede Dancinginthedark (Readly Express), som ejes og er opdrættet af Copenhagen Cup-sponsoren Menhammar Stuteri. Tim Tetrick kørte den 3-årige hingst, som var 13:10-favorit, til sejr i 1:09.7a. Jenny Melander-trænede Beyond Ordinary, var anden for Marcus Miller, og så blev danske Kasper Foget tredje med Per Engblom-trænede Moveoutofmyway K. Den nordiske succes var total, ide Dexter Dunn blev fjerde med Trond Smedshammer-trænede Bluffiner.

Svenskfødte Dancinginthedark vinder for Tim Tetrick. Foto: Michael Lisa Photo.

Aftenens sidste travløb – det 13. på programmet – blev kørt kl. 23.25 – og vandtes af yderligere en Marcus Melander-hest, den 6-årige hingst The Veteran (Muscle Mass), som ejes af svenske SRF Stable og også blev kørt af Tetrick i fornemme 1:09.1a. Ron Burke-trænede Hot As Hill (3 år v. Muscle Hill), blev anden for Joe Bongiorno i 1:09.5a og Anette Lorentzon-trænede Look In My Eyes (Marcus Miller) blev tredje. The Veteran var storfavorit til 13:10.

The Veteran sikrer for Tim Tetrick en dobbel til Marcus Melander. Foto: Michael Lisa Photo.

The Meadowlands fortsætter idag med qualifiers om formiddagen og et topprogram om aftenenen med blandt andet to divisioner af årets første toårsløb Tompkins Geers og to divisioner af The Graduate med flere af den bedste 4-årige travere.