TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Maven til Copenhagen Cup?

af | Nyheder

Kommer den amerikanske tophoppe Maven til start i Broline Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane? Muligheden er blevet meget større efter dens træner Jimmy Takter har besluttet, at hoppen ikke skal sendes til Italien for at starte i Lotteriløbet, der køres søndag den 3. maj.

Maven på æresrunde efter sejren i lørdags på Solvalla. Foto Kanal 75.

Maven på æresrunde efter sejren i lørdags på Solvalla. Foto Kanal 75.

Der bliver ingen start i Lotteri-løbet i Italien for amerikanske Maven.

Træner Jimmy Takter har bestemt sig for at sige Ja Tak til det wildcard Maven fik til Olympiatravets finale efter sin flotte sejr i lørdags på Solvalla.

Og det betyder, at nu kan Copenhagen Cup søndag den 10. maj blive en nyttig forberedelse til Elitloppet tre uger senere.

Olympiatravets finale køres lørdag den 25. april – og Copenhagen Cup 14 dage efter.

Hvad kan så være mere passende end at lade Maven starte på Lunden?

Jimmy Takter har tidligere været omkring Lunden med en hest til Copenhagen Cup.

I fjor startede han Uncle Peter med Johnny Takter, der blev nummer fem og i 1998 vandt han med Moni Maker, der blev kørt af Walter Hennesey.