TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mats Djuse historisk på mere end en måde

by | 30. May 2021 | Nyheder

Unge Mats Djuse, 23, skrev sig i dag ind i travsportens historiebøger formedelst sin tredjeplads i Elitloppet. Men allerede tre løb tidligere havde han skrevet historie på en lidt anderledes måde.

I løbet for lærlingeeliten kørte Mats Djuse hesten Frodo S for Björn Goop. Den 5-årige vallak er født i Slovenien og er efter franske Uniclove (Look de Star) og den slovenske indlænderhoppe Fijona, som er efter den amerikanskfødte Sierra Kosmos-hingst Sierra Ranger.

Efter et antal starter i hjemlandet kom hesten i træning hos Björn Goop i efteråret 2019. Den havde da tjent 43.000 skr. På 1½ år har den tjent yderligere 600.000 skr., og i dag travede den 1:10.6a i det løb, som Usain Töll vandt, og det er ikke bare ensbetydende med ny slovensk rekord. Frodo S er nu den hurtigste hest, som nogensinde er opdrættet på Balkan.