TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Masser af 2-åringer til start

af | 13. jul 2023 | Nyheder

Fredag byder på mange løb for 2-åringer på to baner, der blot ligger mindre end par timers kørsel fra hinanden.

Det er godt nok i USA, det foregår, og her der er for alvor kommet gang i travsporten i New Jersey.

Det kan tydeligt ses af antallet af startende 2-åringer i fredagens New Jersey Sire Stakes.

Her er der i alt 67 2-åringer i 8 løb.

Da Gunner Christiansen Wishing Stone-søn, Shoshie Deo i 2017 var to år, var der kun 5-6 heste, der var startberettiget i New Jersey Sire Stakes!

På det tidspunkt havde den daværende guvernør, Chris Christie frataget hestevæddeløbssporten et årligt milliontilskud som kompensation for, at man ikke måtte drive casino drift.

Efter der nu er kommet en ny guvernør i New Jersey, Phil Murphy, der har større forståelse for trav- og galopsporten, er der atter kommet i gang i avlen – ikke mindst fordi tophingste som Muscle Hill og Walner er opstaldet i New Jersey.

Southwind Metric. Screendump fra video

Blandt fredagens 2-åringer, der starter på The Meadowlands, er Team Bo Westergaards Southwind Metric (Walner) med Åke Svanstedt, der har været ude i to babyløb, hvor den sidste gang afsluttede efter 1.09/400 m og kom hjem i 1.13.3.

Southwind Metric, der blot kostede 17.000 dollars i Lexington, møder bl.a. Robinhood (Walner) med Nko Karna (Noel Daley), der senest vandt sin løbsdebut i 1.11.5 (den kostede 100.000 dollars) og Hankins Hanover (Walner), der var knebent slået til andenplads i sin debut i 1.11.3 – (den kostede 155.000 dollars).

Om eftermiddagen er der løb på Harrahs Chester-banen, der ligger 1 timer og 40 minutter fra The Meadowlands – lige uden for Philadelphia i staten Pennsylvania.

Her er der 9 løb for 2-årige travere på programmet om eftermiddagen med tilsammen 69 startmeldte 2-åringer!

Se programmet til The Meadowlands fredag aften – klik her