TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mads Petersen under skærpet opsyn

af | 7. jul 2025 | Nyheder

Efter episoden i forbindelse med DM i Aalborg, hvor den bornholmske amatørkusk Mads Petersen i første omgang aflagde en positiv alkotest, men kom tilbage senere og blev godkendt, blev Mads Petersen udelukket for at have varmet en hest op i mellemtiden.

Mads Petersen vandt DM 2025, men havde problemer med en alkotest. Foto Hesselborg Foto

Udelukkelsen på 14 dage samt en bøde på 2.000 kroner har Mads Petersen haft indbragt for DTC’s Ankeinstans, der nu har behandlet sagen.

Mads Petersen fik ikke medhold i sin anke, men opnåede derimod, at DTCs Ankeinstans indfører et skærpet tilsyn med kusken.

I afgørelsen står der således:

DTC’s Ankeinstans idømmer endvidere Mads Petersen en udvidet alkoholtest (promille-test), ud over den obligatoriske alkohol screening i hht. SiBa-regulativet, ved start på alle danske travbaner i foreløbigt i 3 måneder f.o.m. d. 21/7-2025 t.o.m. d. 21/10-2025.
Den afsagte dom er afsagt med stemmerne 5 for og 0 imod.

Du kan læse hele sagen på dette link – klik her