TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Mads Hvid til EM for Sverige

af | Nyheder

I den kommende weekend afvikles EM for jockeys i Norge og lidt overraskende er det at danske Mads Hvid Nielsen skal repræsentere Sverige. Danmark sender Kasper Foget.

Mads Hvid Nielsen Arkivfoto Kanal 75

12 unge kuske under 25 år skal den 2. og 3. september dyste om titlen, Europamester på de to nroske baner, Klosterskogen og Drammen.

Og lidt overraskende er der to danskere i feltet.

Danmark sender Kasper Foget, men herudover deltager også Mads Hvid Nielsen, der i flere år har arbejdet i Sverige, og derfor har dobbelt statsborgerskab.

Det betyder, at han kan repræsentere Sverige.

Mads Hvid Nielsen er til daglig ansat hos Mattias Djuse på Solvalla og har i år vundet 13 sejre.

I fjor blev det til 19 sejre og på baggrund af de fine resultater Mads Hvid Nielsen opnåede i løbene blev han hædret med Stig H. Johanssons stipendiat.

De 12 kuske, der skal dyste om EM-titlen i fire løb – to på hver bane- er følgende

Lindsay Celis, Belgien
Kasper Foget, Danmark
Henna Halme, Finland
Marius Coignard, Frankrig
Michael Goggin, Irland
Danny Brouwer, Holland
Adrian Solberg Akselsen, Norge
Jeroni Fuster Andreau, Spanien
Mads H Nielsen, Sverige
Hubert Baginski, Tjekiet
Andreas Geineder, Tyskland
Victoria Nemeth, Ungarn