TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lust for Life mod Sprintermesteren på Fyn

af | 11. apr 2026 | Nyheder

Efter et veloverstået rutineløb i 1.12.1a/2100 m i aftes i Holland  af Lust for Life har træner Paul Hagoort og ejeren Per Hansen, Stald H nu en plan klar for hoppens første starter i år.

-Jeg har her lørdag morgen talt med Hagoort, som var godt tilfreds med Lust for Life i går, fortæller Per Hansen til travservice.dk.

-Planen er at starte i Sprintermesteren 22.maj i Odense, men hun skal have en start inden, som godt kunne være i Skive på Musketerdagen, siger Per Hansen.

Lust for Life med Robin Bakker var Danmarks bedste 3-åring i 2025. o Foto Burt Seeger

Musketerdagen i Skive er søndag den 26. april og Frosty Hanovers Mindeløb for 4-åringer køres over 2060 meter og har en førstepræmie på 60.000 kroner.

Sprintermesteren på Fyens Væddeløbsbane køres fredag den 22. maj på distancen 1640 meter og har en førstepræmie på 100.000 kroner.