TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lunden-Provinsen: 1-8

af | Nyheder

Kun Ken Ecce formåede at bryde provinsens dominans ved fredagens løb på Charlottenlund Travbane, hvor både Anders Pedersen, Jan Dahlgaard og Rene Kjær vandt to løb hver.

Betula Derm med Ken Ecce var eneste Lunden-ekvipage, der sejrede denne løbsdag.
Foto Burt Seeger

Hjemmeholdet måtte spille andenviolin ved løbene på Charlottenlund Travbane fredag eftermiddag.

Blot en enkelt lokal sejr blev det til, og den var endda lidt overraskende, for det Betula Dermed (SJ’s Photo) med Ken Ecce, der sørgede for denne i 8. løb, og gjorde det sikkert i 1.15.6/2020 m foran Bella Toft med Kasper K. Andersen i 1.15.0/2040 og Dua Lipa med Birger Jørgensen i 1.16.9.

Løbets storfavorit, Dusty Shadow med Jeppe Juel, spillet ned til 15:10 fra 60 meter tillæg kom aldrig ind i afgørelsen og blev nummer fire i 1.15.0/2060 m.

Flamboro Downs med Anders Pedersen vandt sikkert. Foto Burt Seeger

Anders Pedersen åbnede løbsdagen med en let sejr med Flamboro Downs (Panne de Moteur), der vandt i pæne 1.16.5a/2000 m og fulgte op med den ventede sejr med eftermiddagens allerstørste favorit, Draco (Offshore Dream) – spillet ned til odds 1,36.

Draco var ude i en hård dyst om føringen, og det sad nok i kroppen til slut.

I hvert fald blev der spænding om sejren, da Copain d’Amerique med Axel Jacobsen kom tæt på til slut, med Draco klarede sig først over stregen i 1.15.4/2000 m.

Jan Dahlgaard vandt med sin egen Quality Fighter (Jocose) i dagens hurtigste notering, 1.13.8a/2000 m samt med Son of Sizzling (Muscle Mass) i 1.16.5a/2000 m – det var tredje sejr i træk.

Også Rene Kjær dobbeltsejre – først med Gitte Madsen-trænede Vip Hall (Andover Hall), der let speedede forbi favoritten Eastern Promise med Jeppe Rask og vandt i 1.15.3a/2000 m og siden med egentrænede Atletico (Dream Vacation) der vandt et 1.17.5-form løb fra spids overlegent i 1.15.5/2000 m.

Der blev kamp til stregen i Dansk Trav Klubs Ærespræmie, men indvendige Eddie the Eagle med Michael Lønborg klarede sejren hjem foran udvendige Eik Hindø med Rene Kjær. Foto Burt Seeger

Rene Kjær var meget tæt på endnu en sejr med Eik Hindø, der kom meget tæt på længe førende Eddie the Eagle (SJ’s Photo) med Michael Lønborg i Dansk Trav Klubs Ærespræmie.

Eddie the Eagle, der lignede en klar vinder ind i opløbet, klarede sejren hjem i 1.15.7 foran Eik Hindø, der fra vinderhullet fik sen angrebsplads.

I dette løb blev toptillægshesten Erling med Knud Mønster nummer fem i 1.15.0/2040 m.

En ,der fik angrebsplads i rette tid, var Exciting Lady (From Above US) med Knud Mønster, der fangede længe førende Ever so Clever med Jeppe Juel i 7. løb.