Galla-Lone blev mundlam
Lone Kristensen – primus motor for Hestesportens Galla i en årrække – fik sig en overraskelse af de helt store, da hun fik overrakt prisen som Årets Ildsjæl.
– Jeg var faktisk på vej ud af salen, da der var en, som sagde til mig at jeg lige skulle komme ind igen – der var en, der skulle spørge mig om noget, og så kunne jeg godt høre at Vagn Honum stod og talte om mig. Først da gik det op for mig, at der var “noget i gære”, siger Lone Kristensen, som for engangs skyld havde lidt svært ved at finde ord.
– Jeg har ingen problemer med at lave store arrangementer, men at stå deroppe og være i fokus, det er ikke lige mig; jeg bli’r lidt rørt. Jeg lever og ånder jo for det jeg arbejder med fra morgen til aften. Jeg går faktisk i seng med Racing News …
Foruden arbejdet med Hestesportens Galla er Lone Kristensen også dybt engagereret i forskellige arrangementer på Jydsk Væddeløbsbane i Århus, hvor hun bl.a. er formand for støtteforeningen JVB’s Venner.