TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lind-Holm gjorde det igen!

af | Nyheder

For femte gang i træk solgte Thomas Lind-Holm fra Stutteri Dust ved Skive den dyreste åring på den svenske Elitaukion. Og tilmed blev åringen, Coys Rain solgt til rekordprisen 1.26 millioner svenske kroner – det svarer meget godt til 1 million danske!

Coys Rain

Coys Rain – solgt for 1.26 mio SEK. Foto Kanal 75

I 2013 solgte Thomas Lind-Holm en helbroder til Coys Rain – Atomic Rain for 770.000 SEK, men siden er en halvbroder til dem, Knows Nothing (Kadabra) kommet til Sverige, hvor den trænes af Reijo Liljendahl.

Selv om Knows Nothing ikke har lavet de helt store ting i Sverige, så har den tilsyneladende givet Reijo Liljendahl og en af hans hesteejere lyst til at investere i lillebroderen Coys Rain (Muscle Hill) så efter en livlig budgivning sikrede de sig den for rekord-prisen, 1.26 mio SEK .

Dermed har Thomas Lind-Holm nu rekorden for såvel Elit-som Kriterie-auktionen, idet han sidste efterår på Kriterie-auktionen solgte Bungle Rain for 1.25 mio SEK.

Derimod fik Thomas Lind-Holm ikke den pris, han ønskede for den anden hest, han havde med til Stockholm, Conquer Rain (Muscle Hill – Mystical Sunshine)  – den købte han tilbage for 600.000 SEK.

Morten Sørensen fik solgt Mathilde Trøjborgs første afkom, Verozzo (Scarklet Knight) for 310.000 SEK, mens Peter Simoni fik 300.000 SEK for Cash Simoni (Ready Cash – Sara Lu Hanover).

Derimod måtte Bo Jondahl tage hoppen Coco Cabana (Ready Cash – Family ås) med hjem – for 100.000 SEK.

Og netop interessen for hopper var igen manglende på auktionen.

Ikke én hoppe fandt plads på Top Ti-listen over solgte åringer!

Der var 33 hopper, der blev fremstillet -. De 20 blev solgt til en gennemsnitspris af 124.000 SEK.

Der var 61 hingste, og af disse blev de 42 solgt til en gennemsnitspris af 282.143 SEK.

Gennemsnitsprisen på auktionen blev opgjort til 231.129 SEK, og det er en forbedring på ikke mindre end 47% i forhold til i fjor!

Lidt mere fra auktionen:

Maharajahs lille broder, Vakeel, der har Zola Boko som fader, blev solgt for 720.000 SEK til Stefan Hultman og blev næstdyreste hest på auktionen.

620.000 SEK kostede Digital Science, der er helbroder til sejrshesten Digital Ink, mens Roofer, der er efter Scarlet Knight og den finske tophoppe Passionate Kemp solgtes for 610.000 SEK.

Selv om der på salgslisten – som du kan se på dette link – klik her – står at Jägersrotræneren Conrad Lugauer er fra Danmark – så var der ingen danske køb på Elitauktionen i år.