Let opvarmning til Copenhagen Cup
10 løb i eftermiddag lægger op til morgendagens store internationale festfyrværkeri på Charlottenlund Travbane.
Med Bakken som sponsor afvikler Charlottenlund Travbane i eftermiddag 10 løb, hvor bl.a. et par hoppeløb for hhv. 3 og 4-åringer ser interessante ud.
Her er deltagelse af bl.a. Viol Siem (Hr Siem), der har vundet 3 ud af 4 starter i karrieren, svenskerne Västerbo Corinne (Kosar), Halladine (Broadway Hall) og Dreamgirl River samt Varna (Super Arnie), der i fjor vandt Opdrætningsløb Consolation.
Hos 4-åringerne er Rive Gauche (Infinitif) klar favorit efter sin fornemme sejr senest, men hvad kan italienske Roxy Wind (Ganymede) i sin anden start for Axel Jacobsen – og nu er det autostart!
Du kan downloade baneprogrammet til lørdagens løb på dette link – klik her
Og vil du allerede nu forberede dit spil til søndagens topløb – eller læse om de spændende deltagere, så findes baneprogrammet til Copenhagen Cup-dagen på dette link – klik her