TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lang udelukkelse til Gordon Dahl

af | Nyheder

Kort efter start klippede Gordon Dahl tæerne på Euro Dream med Jeppe Juel, og det kostede såvel diskvalifikation som en stor bøde og en udelukkelse.

Episoden skete blot små 100 meter efter startvognen havde sluppet feltet i Grand Circle 3 års Championatet.

Fra spor 6 fløj E Type Cash med Gordon Dahl fremad og på vej ned i banen ind i svinget klippede parret tæerne på den indvendige Euro Dream med Jeppe Juel, der fik en ødelæggende galop.

Forseelsen blev karakteriseret som ”grov trængning” og dommerkomiteen idømte Gordon Dahl en bøde på 5.000 kroner samt en udelukkelse på 14 dage i perioden 24. juni – 5. juli.

Desuden blev E-Type Cash, der var nummer seks over mål – og i øvrigt så ud til at have kræfter i behold – diskvalificeret.

Euro Dream leverede en stærk indsats efter den uforskyldte galop og sluttede uplaceret i 1.16.2.

Det er anden gang inden for de sidste par måneder Gordon Dahl bliver udelukket for sin kørsel.

Dahl må have noget mod højtiderne, for det var 2. Påskedag han sidst blev udelukket.

Dengang efter et løb i Aarhus!