TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kusken til forskel

af | 15. jun 2014 | Nyheder

Der var kusken til forskel i Dansk Avlsløb for Hingste på Fyens Væddeløbsbane, hvor Ole Bender med storfavoritten med White Russian kørte løbet lige ned i halsen på næstfavoritten Steen Juul bag Wishing Boy.

Wishing Boy med Steen Juul vinder sikkert Dansk Avløsløb i ny banerekord 1.14.3a/2140 m. KM Foto

Wishing Boy med Steen Juul vinder sikkert Dansk Avlsløb i ny banerekord 1.14.3a/2140 m., men storfavoritten White Russian holder hjem til andenplads foran udvendige Winston Sisa. KM Foto

Der er ikke noget at sige til, hvis Ole Bender går rundt og ærgrer sig gul og grøn og blå efter sin kørsel med White Russian i finalen i Dansk Avlsløb på hjemmebanen i Odense søndag eftermiddag

For det var mildt sagt en ret uheldig taktik han brugte undervejs.

I modsætning til kvalifikationsløbet tog Ole Bender det ellers roligt fra start, og lod Wishing Boy med Steen Juul tage spids, og så kom han først i angreb efter 400 meter og fik let spids.

1.11.8/500 m – og så pullede Ole Bender fornuftigvis op, og kilometeren blev afviklet efter 1.16.4.

Ned ad sidste langside lignede White Russian en hest, der var på vej mod den ventede sejr.

Men så skete det!

Med 500 meter tilbage satte Ole Bender uden grund skruen i vandet – White Russian rykkede længder fri af Wishing Boy, der havde fået Winston Sisa op udvendigt for sig.

Ind i opløbet sÃ¥ White Russian ud til at være en hest pÃ¥ vej mod den ventede favoritsejr, men pludselig meldte mælkesyren sig – den gik ned i tempo, og i stedet speedede Wishing Boy nu frem til sikker sejr i ny banerekord for 3-Ã¥rige hingste 1.14.3a/2140 m – efter en sidste kilometer i 1.12-fart.

Kun med kniberi klarede White Russian andenpladsen i hus foran Winston Sisa med Jan Dahlgård.

Ole Bender forklarede sig: White Russian virkede frisk ind sidste sving, og det var derfor jeg gav ham marchordre. Det var måske forkert, men han virkede altså godt på biddet sidste sving rundt, selv om han havde været ude i en hård åbning. Han burde have holdt bedre ved, og det var jo lige før vi var blevet slået af Winston Sisa i kampen om andenpladsen.

De første seks heste over mål var i øvrigt under den gamle banerekord, som Wishing Boy havde sat i kvalifikationsløbet for 14 dage siden med 1.15.7

Wishing Boy er efter ENS Snapshot og Vælg Cowboyland (Copperfield), der selv var en topvæddeløber, der satte rekord 1.14.5 og tjente 622.000 kroner.

Hun er bl.a. moder til millionæren Løb Cowboyland (Alf Palema) 1.12.3 -1.3 mio., New Cowboyland (Action Hall)  1.13.9 – 578.907 kr, Pretty Cowboyland (Legendary Lover K) 1.13.5 – 412.881 kr og Race Cowboyland (Legendary Lover K) 1.11.8 – 554.825 kroner m.fl.

Wishing Boy har nu startet 7 gange og har vundet 6 gange og en tredjeplads og tjent i alt 132.500 kroner. Han ejes af K E Ravn, T Staach og P E Jensen og trænes af Gordon Dahl.