TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kommer Propulsion?

af | Nyheder

Inden klokken 12.00 i dag skal den svenske træner Daniel Redén have besluttet sig for om Propulsion skal starte i Prix de Bourgogne på søndag på Vincennes eller ej?

Propulsion med Daniel Redén. Foto Kanal 75

Juleaftensdag måtte Daniel Redén slette Wild Honey fra den tiltænkte start i Prix Tenor de Baune på grund af hoste og staldens anden hest, Caid Griff, der startede i løbet, hostede, da den kom i stald.

Derfor vil Daniel Reden ikke tage nogen chancer med Propulsion til Prix d’Amerique.

Onsdag fik Daniel Redén derfor taget blodprøve af Propulsion og forventer at modtage resultatet her til formiddag, ligesom toptraveren er blevet undersøgt i halsen. Først når resultatet af blodprøven foreligger vil Daniel Redén tage stilling til om Propulsion skal starte på søndag eller ej.

Daniel Redén har allerede startmeldt Lionel, der skal køres af sin ejer Gøran Antonsen, til Prix de Bourgogne.

Lionel står sammen med Call me Keeper, der starter lørdag eftermiddag, på Grosbois, mens Propulsion, Wild Honey og Caid Griff er blandt de heste, Redén har opstaldet på træningscentret Chamant, der ligger øst for Paris.

Torsdag morgen står der 17 heste tilbage i Prix de Bourgogne og udover Propulsion mangler startmelding fra Anna Mix og Day or Night In.

Prix de Bourgogne er det tredje kvalifikationsløb til Prix d’Amerique og køres over 2100 meter auto. Samlet præmiesum på 120.000 Euro.

Kilde. Travronden.se