TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kommer Hambletonian-vinderen til Europa?

af | Nyheder

I et interview med norske Trav og Galopp Nyt lufter træner Tony Alagna muligheden for at Hambletonian-vinderen Ramona Hill måske kommer til start i Europa.

Selv om det ikke var nogen køn måde Ramona Hill sluttede sæsonen på, så er det fortsat meningen at Hambletonianvinderen 2020 skal fortsætte med at starte, og en turne til Europa kan komme på tale.

I et interview med norske Trav og Galopp Nyt siger træner Tony Alagna, at Ramona Hill kommer tilbage i træning som 4-åring, og da hun er en meget stærk hoppe, kunne han godt tænke sig at starte hende på Vincennes.

Ramona Hill. Lisa Photo

Ramona Hill har i år startet 10 gange og vundet 6 sejre, 1 anden og 1 tredjeplads.

Frem til Lexington var Ramona Hill særdeles fin, men efter et overraskende nederlag til Ab’Sattitudeexpress i Bluegrass Stake kunne Ramona Hill slet ikke finde sig til rette på The Red Mile ugen efter i Kentucky Futurity Filly, hvor hun galoperede.

Derefter blev Ramona Hill slettet fra en planlagt start i Breeders Crown, men kom tilbage i Matron Stake, hvor hun igen galoperede.

Trods det triste efterår er der ingen tvivl om, at Ramona Hill kåres som årets 3-årige hoppe i USA.

Sejre i Hambletonian Stake Zweig Memorial, Simcoe Stakes, Delvin Miller Memorial m.m. er rigeligt til at sikre kåringen.

Ramona Hill, der er efter Muscle Hill – Lock Down Lindy v. Lucky Chucky, har tjent 1.321.015 dollars og sat rekord 1.08.5.